tysdag 23. juni 2009

"Jeg ser"

Grå skyar på himmelen demonstrerar på trass at somarveret skal vere ustabilt og flyktig. Vi ventar sol kvart augneblink. Ein merkeleg stemning har senka seg over moskeen, og vi vel å markere det med eit av våre favorittdikt; "Jeg ser" av Sigbjørn Obstfelder.

Jeg ser paa den hvide himmel,

jeg ser paa de graablaa skyer,

jeg ser paa den blodige sol.

Dette er altsaa verden.

Dette er altsaa klodernes hjem.


En regndraabe!


Jeg ser paa de høie huse,

jeg ser paa de tusende vinduer,

jeg ser paa det fjerne kirketaarn.

Dette er altsaa jorden.

Dette er altsaa menneskenes hjem.

De graablaa skyer samler sig. Solen blev borte.

Jeg ser paa de velklædte herrer,

jeg ser paa de smilende damer,

jeg ser paa de ludende heste.

Hvor de graablaa skyer blir tunge.


Jeg ser, jeg ser...

Jeg er vist kommet paa en feil klode!

Her er saa underligt...



Vi er ikkje særleg originale i vårt val, det er eit velkjend og vellikt dikt. Nær klisjeaktig i sin treffsikkerhet for å treffe menneskets melankoli og framandgjorthet... men kva er vel ein mulla, om ikkje eit menneske?

5 kommentarer:

  1. En mulla som deg er vel alt annet enn og samtidig også et menneske.

    SvarSlett
  2. Og ja, jeg liker Obstfelder. Ikke så overraskende, kanskje?

    SvarSlett
  3. Nei, eigentleg ikkje overraskande, men det er greit eg ikkje er åleine om det (og ikkje er i selskap av berre fortvilte, emosjonelle tenåringer ;-P).

    SvarSlett
  4. Ja, jeg er vel bare fortvilet og emosjonell...

    SvarSlett
  5. Akk, den menneskelege tilstand ;-P

    SvarSlett